I vores dojo kan du træne funktionel kampkunst. Du kommer i god form, lærer selvforsvar samt udvikler dig i et sjovt, udfordrende og sikkert træningsmiljø. Hos os forsøger vi at balancere de fysiske aspekter af kampkunst med mental udvikling.
Vores logo repræsenterer det japanske koncept Bunburyodo (Sværdet & Pennens tosidede vej) Med dette menes at for at få det fulde udbytte af at studere kampkunst, er det nødvendigt at balancere den fysiske træning (sværdet) med det mentale (pennen).